Få styr på forskellen på a-kasse og fagforening
Hvad er forskellen på en a-kasse og en fagforening? Og hvorfor bør du egentlig være medlem af begge dele? Hvad får du ud af det, og hvad koster det? Vi forsøger her at give dig et lille indblik i det her.
Hvad er en A-kasse?
A-kasse står for arbejdsløshedskasse, og det er egentlig meget sigende. En a-kasse er nemlig en økonomisk forsikring der gør, at du er sikret, hvis du bliver opsagt og dermed står uden job. Hvis du bliver opsagt, er du dermed sikret dagpenge, så du ikke står uden indkomst i perioden, du ikke arbejder. Der er en række krav, der skal opfyldes, før du har ret til dagpenge, og det er vigtigt, du opfylder dem, ellers får du ikke udbetaling. Du skal se en a-kasse som en forsikring, ligesom du har en forsikring på din bil, dit hus, din hund og dig selv. Det er altså en investering i dig selv og din fremtid, og som andre forsikringer er det en, man ikke håber, man skal gøre brug af, men stadig én, man bør have.
Hvilke krav er der til, at man kan blive medlem?
Der er to måder, du kan opnå dagpenge ret på. Den ene er via dit job og den anden er via din uddannelse. For at du har dagpengeret via jobbet, skal du være medlem af en a-kasse et år mens du er i arbejde og optjene 1924 timer, hvor du er i job. Det betyder, at du skal arbejde et år, før du kan få dagpenge fra din a-kasse.
Udover det skal du have haft en indkomst af en vis størrelse over de tre foregående år, og hvis du er fuldtidsforsikret lyder den på 238.512 kroner og som deltidsforsikret er det 159.012 kroner i 2020. Dog kan du ikke medregne hele din løn, hvis du tjener meget. Du kan højest tælle 19.876 kroner, når du er fuldtidsforsikret og 13.251 kroner som deltidsforsikret. Den fulde dagpengesats for en fuldtidsforsikret medlem er i 2020 19.083 kroner før skat, og det er naturligvis forskelligt, hvad man får udbetalt, da personfradraget svinger fra person til person.
A-kassen beregner hvor meget din dagpengesat er, fra din tidligere indkomst. Dog kan du ikke få ubetinget højt beløb, selvom du førhen har tjent meget. Du kan få op mod 90 % af din forhenværende løn. Hos nogle a-kasser kan du tilkøbe en ekstra lønsikring der gør, at du kan få lidt ekstra udbetaling oveni din dagpengeret. Du skal dog tjekke med din a-kasse, om det er en mulighed, og også her, er der regler i forhold til optjeningsperiode, der skal overholdes, før du kan gøre brug af udbetalingen.
Hvis du skal optjene dagpengeret via din uddannelse, kan du gøre det mens du læser, så længe det er en en erhvervsmæssig uddannelse på minimum 18 måneder. De fleste steder skan du være gratis medlem, mens du læser, og hvis du vil sikre dig dagpenge fra første dag, du er færdiguddannet, skal du melde dig ind senest et år før. Hvis du ikke når det, er der dog stadig håb, du skal blot melde dig ind senest 14 dage efter, du er færdiguddannet.
Opfylder du nedenstående krav for opfyldelse og står du til rådighed, er det derefter op til a-kassen at vurdere, om du kan få dagpenge. For at få det, skal du:
- Stå til rådighed for jobmarkedet
- Tilmelde dig jobcenteret og udfylde joblog ugenligt samt følge jobcenterets regler
- Du skal vise, at du kan og vil arbejde, og aktivt søge arbejde. Minimum to jobs om ugen, og gerne flere.
Priserne på a-kasserne varierer ikke helt vildt meget, og ligger typisk på omkring 480 – 520 kroner, sådan rundt regnet. Der er ikke forskel på udbetalingen og summen af dagpenge fra a-kasse til a-kasse, det er samme beløb, og det er også samme regler, der skal opfyldes.
Når du først er indmeldt i en a-kasse, bør du ikke melde dig ud. Selvom du ikke tror, du bliver fyret, er der altid en chance for det. Der kan komme udefrakommende faktorer, der kan påvirke og være skyld i det som f.eks. kriser, omstruktureringer i din virksomhed eller andet. Når du først er medlem, er du sikret dagpengeret, og hvis du melder dig ud, skal du optjene dagpengeretten på ny igen. Hvis du ønsker at skifte a-kasse, så bør du henvende dig til den nye a-kasse, der sørger for overflytningen, men du må aldrig opsige den.
Hvad er en fagforening?
En fagforening er en anden og selvstændig del, og er ikke det samme som din a-kasse.
Der er mange, der tror, det er fagforeningen, der udbetaler dagpenge, men det er ikke sådan, det forholder sig. Fagforeningen er din “ven” på arbejdspladsen. Det er fagforeningen, du kan gå til, hvis der opstår problemer på arbejdspladsen, hvis du bliver uretmæssigt fyret, hvis der opstår en arbejdsskade, hvis du vil have hjælp til at læse din kontrakt igennem eller hvis du vil have hjælp til lønforhandlingen. Der er altså stor forskel på, hvad de to gør, og derfor også forskellige grunde til, hvorfor du bør være medlem af begge dele.
Der findes mange fagforeninger, og der er også væsentlig større forskel, end der er på a-kasser, så du bør overveje hvilken fagforening, der passer bedst til dig. Der findes nogle branche specifikke, der henvender sig til forskellige brancher, som f.eks.dansk sygeplejerske råd og BUPL, der henvender sig til sygeplejersker og pædagoger. Hvis du er i skiftende stillinger, findes der også fagforeninger, der henvender sig til alle slags erhverv, som typisk også er lidt billigere end de større.
I nogle fagforeninger findes der forskellige “størrelser på pakkerne”, som betyder, at de indeholder forskellige ting. Du kan i nogle vælge, om du vil have fuld dækning på alt, eller om du vil “spare” på nogle ting. Det er
Priserne på fagforeningen kan svinge meget, da det er forskelligt hvad de udbyder og tilbyder dig, og hvor specifik og nichepræget, de er. Der kan ligeledes ofte være større gebyrer og omkostninger forbundet ved nogle af de store fagforeninger, ligesom mange af de større er såkaldte “røde” fagforeninger, hvor man støtter en politisk ideologi også, som også har en indvirkning på prisen.
Fagforeninger som Krifa, Det Faglige Hus og ASE er uafhængige og støtter ikke politiske partier. De tilbyder en anden slags hjælp end de større, men den kan være ligeså god for dig, som en anden. Sæt dig ind i, hvad du har brug for og undersøg det på forhånd. Du har frit valg til at vælge, hvor du vil være, der er altså ingen tvang for, at du skal melde dig ind i én fagforening, som nogle arbejdsgivere siger.
Der er ikke som sådan nogle regler for indmeldelse i din fagforening på samme måde, som der er ved din a-kasse, men du bør tjekke op med din fagforening. Dog skal du naturligvis være indmeldt, før du kan gøre brug af dem eller “anmelde” en skade eller andet. Ofte fravælger folk fagforeningen, da de ikke tror, de får brug for den, ligesom man ikke tror, man får brug for en forsikring, men derfor har du den alligevel.
Der er mange fordele ved at være sikret hos en fagforening, og som altid er det godt at være “better safe than sorry”, så du ikke står med håret i postkassen, hvis du pludselig bliver uberettet fyret eller får brug for, at din fagforening læser din kontrakt igennem.
