A-kasse og fagforening til selvstændige
En selvstændig er en person som har en virksomhed. Det kan være et enkeltperson firma, et ApS, et I/S eller et A/S. Det er de mest almindelige selskabskonstruktioner. Det betyder at en selvstændig ikke er ansat men i stedet alt afhængig af virksomhedens størrelse selv kan have ansatte. Fra 1 til flere hundrede. Selvom man er selvstændig, er det muligt at være medlem af en A-kasse, hvis uheldet er ude og virksomheden ikke kan løbe rundt, så man kan leve af den.
Selvstændige og fagforeninger
Som selvstændig kan du ikke være medlem af en fagforening men kun en A-kasse. Det skyldes helt enkelt at en fagforening taler de ansattes sag og som selvstændig er du ikke ansat, men i stedet for arbejdsgiver. I stedet for fagforeninger er der de sidste par år opstået en del interessegrupper hvor man som selvstændig kan få sparing. En sparing som på mange områder minder om det man som ansat kan få i en fagforening.
Mange gange kan det være ensomt at være selvstændig, fordi man sidder med alle udfordringerne alene og ikke som ansat har sine kollegaer at drøfte dem med. Det kan de forskellige interessegrupper bruges til, udover det rent netværksmæssige. Husk at de ikke har samme juridiske bemyndigelse som en fagforening.
Selvstændige og A-kasser
Som selvstændig er det muligt at være medlem af en A-kasse. Det kan der være flere gode grunde til. Du har en forsikring du kan ty til, hvis det viser sig at din virksomhed ikke er bæredygtig og du ønsker at stoppe. Du skal have nedlagt dit firma for at få penge fra din A-kasse. Det kan også være fordi det er gået konkurs eller at du har solgt det.
Som ny selvstændig
Som ny selvstændig og iværksætter kan det især være en fordel at være i en A-kasse. Her er det muligt at få supplerende dagpenge i op til 30 uger. Du kan modtage supplerende dagpenge i 30 uger indenfor en 2 årig periode. Du skal være opmærksom på, at du juridisk stadig står som ledig i perioden og derfor bruger af den periode du har ret til dagpenge. 104 uger inden for en 3 årig periode. Derudover skal du stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge ledige job og dokumentere dem både hos Jobcenteret og hos A-kassen. Du skal også møde op til samtaler hos både A-kasse og Jobcenteret.
Upåagtet kan det være en god måde at få skubbet gang i firmaet, uden at skulle pantsætte alt for at få penge til huslejen. Især i starten hvor man skal til at starte og måske ikke har så mange kunder, kan det være en stor hjælp.
Kurser og anden rådgivning
Selvom en A-kasse ikke på samme måde yder rådgivning som en fagforening, har de alligevel en stor palettet af ydelser til deres medlemmer. Det er muligt at tage en mange forskellige kurser. Nogle er gratis, andre koster penge. Der er fyraftensmøder med et specielt tema f.eks. det kunne være den nye ferielov. Det kan også være arrangementer hvor andre selvstændige fortæller deres historie. Både de gode og de dårlige.
Forsikring
Uanset om man er selvstændig eller ansat, så kan det være svært at klare sig økonomisk på en A-kasse udbetaling alene. Derfor er det også muligt at tegne en ekstra forsikring, som kan give op til 20.000 kr. ekstra oven i det beløb du får udbetalt af A-kassen. Det er et krav at du af solgt, lukket eller er gået konkurs for at få udbetalt forsikringen. Måske især hvis du har et personligt ejet firma, hvor du hæfter personligt med din formue og ejendele kan det være en fordel at have en ekstra forsikring, så du har mulighed for at finde en ny bolig og komme på fode igen.
Andre fordele ved en A-kasse
Måske især som nystartet eller inden for de første par år, hvor man som selvstændig stadig skal varetage mange forskellige opgaver, kan det være en fordel at benytte sig af de mange tilbud en A-kasse tilbyder.
Mange af A-kasserne tilbyder udover lønsikring og kurser også mere specifik hjælp. Det kan f.eks. være juridisk hjælp, hvad skal du være opmærksom på når du får din første ansatte, hjælp til bogføring og andre regnskabsmæssige regler. Det kan også være hjælp til at starte en inkassosag, hvis du er så uheldig at have en kunde, der enten ikke kan eller vil betale sin regning.
Har du været selvstændig i mange år, men har lyst til at blive ansat igen er det også muligt at få hjælp til at skrive en ansøgning. Det kan være svært at få omsat sine erfaringer som selvstændig til noget, der ser godt ud på et CV.
Ulempen ved en A-kasse
Ulempen ved en A-kasse er som med alle andre forsikringer. Har du ikke brug for den er det ærligt at betale til den og det kan føles som spildte penge. Det er derfor mere op til dig om du føler dig tryg ved at have en forsikring i tilfælde af at hvis uheldet er ude eller om du er så etableret at det reelt er spild af penge. Som nystartet ville jeg personligt selv beholde den. Med eller uden lønsikring. Det skyldes at mange nystartet virksomheder lukker igen indenfor ganske få år.
Sammenligning af A-kasser
Hvis du går i tankerne om at finde en A-kasse der passer dig bedre, især hvis du er selvstændig og derfor har et andet behov end hvis du er ansat er det en god ide at se de forskellige A-kasser an og se hvad de hver især tilbyder. Som udgangspunkt ville jeg selv starte med at undersøge dem der har specialiseret sig i at servicere selvstændige og lade de almindelige fagforeninger og A-kasser være i første omgang om er mere giret til at håndtere ansatte.
Derefter ville jeg undersøge hvad de hver især har af tilbud og også se på hvad de koster. Hvilke kurser og servicetilbud har de som du mener at du kunne få brug for i fremtiden. Enten nu eller indenfor de nærmeste par år.
Tilsidst ville jeg kontakte dem. Enten direkte eller også bede dem kontakte mig og tage en snak med dem. Det er ikke alt der kan stå på en hjemmeside. Alt efter hvad den snak viser om A-kassen ville jeg vælge den A-kasse der passer mig bedst og som har givet det bedste indtryk. Husk at have i mente, at det er en sælger du har i røret, hvis job er at få dig til at skifte A-kasse og nogle af dem kan sælge sand i Sahara.