Derfor skal du være medlem af en a-kasse
En A-kasse er en forsikring, der hjælper dig i tilfælde af, at du bliver arbejdsløs og dermed ikke har nogen indkomst mere. Den sikrer dig økonomisk, hvis du bliver fyret, men også hvis du selv siger op og du pludselig står uden job. Du betaler et månedligt beløb, ligesom du gør, med din indbo- og ulykkesforsikring, men håber naturligvis ikke, at du nogensinde får brug for den – ligesom du heller aldrig håber, at du bliver udsat for en ulykke, at dit hus brænder eller din bil bliver påkørt. Det er altså en vigtig del af et voksenliv, hvis du vil sikre dig, din familie og din fremtid bedst muligt og undgå en større økonomisk krise, hvis du bliver uden arbejde.
Her har vi prøvet at forklare, hvorfor det er vigtigt, hvad en a-kasse og en fagforening er, hvordan de forskellige “regler” for opfyldelse er, og til slut hvorfor det er pokkers vigtigt, at du ikke melder dig ud, når du først er indmeldt i en a-kasse.
Hvorfor bør man være medlem af en a-kasse?
Er du i job bør du helt klart være medlem af en a-kasse. Som nævnt er der en økonomisk fordel, der sikrer dig, at du får understøttelse, når du er ude af arbejdsmarkedet. På den måde undgår du at skulle på kontanthjælp, hvis du en periode er uden job. Hvis du bliver opsagt, får du dagpenge fra den dag, du ikke længere er på arbejdsmarkedet, hvorimod hvis du selv siger op, så kommer du i karantæne hos a-kassen, før du kan få udbetalt dagpenge. Det er dog “kun” tre uger, men det er værd at tage med i beregningen, inden du siger op. En a-kasse sikrer dig altså økonomisk i den/de perioder i dit liv, du skulle stå uden job. Næsten alle oplever, at de på et tidspunkt er uden job, hvad end det er, når du lige er færdiguddannet, eller du bliver fyret på et tidspunkt i livet grundet en krise, dårlig økonomi i virksomheden eller andet, eller at du selv siger op.
Hvem har ret til dagpenge?
Før du kan få noget ud af din a-kasse, skal du naturligvis være betalende medlem. Det gør sig gældende ligesom ved en hvilken som helst anden forsikring. Du kan enten indmelde dig direkte efter, du har afsluttet dit studie (og senest 14 dage efter), men allerhelst et år inden, du færdiggør det. Så har du nemlig ret til dagpenge dagen efter, du bliver færdiguddannet, og hvis du først melder dig ind efter du har afsluttet det, går der en måned og én dag. Det gælder dog kun, hvis det er en videregående uddannelse, altså ikke hvis du afslutter 10. klasse eller gymnasiet. Når du er studerende kan du desuden i langt de fleste a-kasser være gratis medlem, mens du studerer, og så følger de fleste selv op, når du er ved at dimittere. Vær dog selv opmærksom på, at du bør følge op et år før, hvis du ikke selv hører noget. Ligeldes er der mange a-kasser, der har gode rabatter og tilbud til dig som studerende, ligesom du også mange steder kan få gode priser på forsikringer gennem din a-kasse.
Er du i fuldtidsjob og har du ikke optjent dagpengeret fra din studietid, bør du indmelde dig. Du skal være i job et år, hvor du optjener dagpengeret, svarende til 1924 timer. De timer kan ikke optjenes hurtigere, selvom du måske arbejder over, det skal altså fordeles på ét år. Derefter har du optjent din dagpengeret og har ret til dagpenge, hvis du bliver ledig.
Hvor meget er dagpenge?
Du bliver ikke rig af at være på dagpenge, men det er heller ikke meningen. Du skal som nævnt se det som en forsikring, og vi er både heldige og utrolig priviligerede i Danmark, at vi kan få økonomisk støtte, hvis vi bliver arbejdsløse. Dagpengesatsen udregnes fra din tidligere indkomst, altså det du har tjent på dit seneres job, men du kan maximum få 90 % af din tidligere løn. Du får altså ikke ligeså meget, som du tjente på arbejdsmarkedet. For at være berettiget til den højeste dagpengesat, skal du i 2020 have en månedløn på 23.047 kr. i gennemsnit per måned. Det beløb er som fuldtidsforsikret medlem, som du bør være, hvis du arbejder fuldtid. Du kan også tegne en dækning på deltid alt efter, hvor meget du arbejder. Den højeste sats er i 2020 på 19.083 kr. per måned, som naturligvis skal beskattes. Hvor meget du får udbetalt er individuelt alt efter, hvor højt fradrag osv. du har.
Hvad kræves der, når man er på dagpenge?
Når du er på dagpenge er der forskellige ‘regler’, du skal overholde, før du kan få dine udbetalinger. Du skal se det som et slags job eller en vej til, at du kan komme i job igen hurtigst muligt, derfor skal du også se det at være på dagpenge som værende en slags job, der skal overholdes. Du skal søge to jobs om ugen, minimum ét opslået og derudover endnu et. Det kan være via netværk, uopfordret eller hvordan du synes. Det er op til dig. Derudover er der en række møder, du skal deltage i, hvor og hvor mange afhænger af din individuelle situation, så det er svært at udpensle fuldstænig. Er du under 30 år, er der f.eks. andre regler for dig, og er du over 50 år er der også regler til dig. Det får du vejledning i hos din a-kasse.
Hvilken a-kasse skal jeg vælge?
Du har frit valg til at vælge a-kasse og fagforening herhjemme – vær opmærksom på at de to ting IKKE er de samme. Det er hos din a-kasse, du får udbetalt dagpenge fra, hvorimod det er hos din fagforening, du kan ansøge om juridisk hjælp eller karrierevejledning, hvis du vil have gennemlæst din ansøgning, har spørgsmål til en fyring eller andet.
Du kan som nævnt frit vælge a-kasse og fagforening, men mange vælger dog nogle, der er indenfor deres felt – f.eks. hvis du er indenfor kommunikation, så vælger du én, der har fokus på det. Mange arbejdsgivere stiller krav om, hvor man skal være medlem, men det er ikke noget, de skal bestemme, selvom de nogle gange gerne vil. Det kan være meget individuelt, hvad du synes, er vigtigt hos en a-kasse. Der findes dog også uvildige fagforeninger og a-kasser, der har alle typer arbejdstagere som medlemmer. Der er ikke forskel på dagpengebeløbetdu kan få udbetalt fra a-kasse til a-kasse, det er samme beløb uanset, da det er statsbestemt – og ville være enormt unfair, hvis der var forskel, så det skal du ikke spekulere over. Det der kan være forskel på, og måske kan have en indvirkning på, hvilken a-kasse, du vælger, er måske de tilbud, de kommer med til de ledige. Der kan være nogle kurser, du synes, der er mere interessante eller væsentlig mere indenfor dit felt, som måske kan være et trækplaster for, at du melder dig ind i en specifik a-kasse.
Hos flere a-kasser findes der lønsikringer, der er såkaldte ekstra tillæg/forsikringer til dagpengene, som du kan tegne, hvis din løn er meget høj. Det kan være utrolig svært at gå fra en meget høj løn til en dagpengesats, og hvis du tegner en lønsikring, har du mulighed for at få mere udbetalt. Der er dog forskellige regler og udbetalinger hos forskellige a-kasser, så den del bør du følge op på først. Der er også en optjeningsperiode, hvor du ikke kan få pengene udbetalt, før du har optjent retten til det ekstra beløb. Det kan du alt sammen få svar på hos din a-kasse.
Supplerende dagpenge
Du har mulighed for at arbejde, mens du er på dagpenge. Det skal naturligvis meldes til din a-kasse, men det er en god mulighed. Mange har måske ikke mulighed for at få et fuldtidsjob, og så er det altid en god idé at tage et deltidsjob, for at holde sig i gang og måske få en fod indenfor. Det kan du heldigvis godt have samtidig med, at du er på dagpenge. Det kan også være, at du er freelancer og kun får opgaver indimellem, når der er brug for det, og derfor ikke har en fast indkomst. Så findes der en genial løsning, hvor du har mulighed for at få supplerende dagpenge. Det betyder, at du gerne må arbejde, og udover det, du tjener på dit arbejde, så får du suppleret op til det der vil svare til en nogenlunde normal løn fra a-kassen. Der bliver udregnet en sats til dig, så det kan ikke siges generelt. Det er dog kun muligt at være det i 30 uger sammenlagt, så derfor er det ikke noget, du kan gøre brug af for evigt. Ligeledes kan du “kun” være på dagpenge to år i ét stræk, før du skal optjene timer igen. Men det er langt fra de fleste, der er det. Alt efter hvor i landet, du bor, er der stor forskel på, hvor længe man går ledig. Det afhænger naturligvis også af din uddannelse og villighed til f.eks. at tage et job udenfor dine områder. Du optjener allerede nye “klip”, som det kalders, hvis du gør bare har to måneders eller to timers arbejde.
Forskel på a-kasse og fagforening
Sørg for at få styr på forskellen mellem de to. Som nævnt er den stor, men mange tror, at de får dagpenge fra deres fagforening. Det er ikke korrekt. Du kan sagtens havde fagforening og a-kasse to forskellige steder, og de er altså forsikringer for to vidt forskellige ting. A-kassen er en økonomisk forsikring, der udbetaler dagpenge til dig, fagforeningen er en juridisk forsikring, der hjælper dig, hvis du har spørgsmål på dit job, bliver uberettiget fyret eller andet i den dur. En fagforening er også en god ting at have, da man aldrig ved, hvad der kan ske på arbejdsmarkedet, og selvom du tror, du er godt stillet, ikke bliver fyret, eller din chef ikke kan finde på “tricks”, så ved man aldrig. En konkurs kan komme uventet og pudseligt, markedet kan blive ramt f.eks. af en verdensomspændende pandemi, der kan tvinge virksomhedne ud id fyringer, og der er du hjulpet af din fagforening, hvis du har en sådan.
Vigtigt ved a-kasser
Når du først er indmeldt i en a-kasse, så bør du ikke melde dig ud igen. I hvert fald ikke før du går på efterløn eller pension. Det er som nævnt en økonimisk forsikring, der dækker dig og din familie, hvis du bliver ufrivilligt (eller frivilligt) arbejdsløs. Men især i første tilfælde, er det gavnligt, da man jo aldrig ønsker en afskedigelse set fra et økonomisk synspunkt i hvert fald. Udmelder du dig, skal du optjene dagpengeretten på ny, og der går altså ét år svarende til 1924 timer, før du har optjent den ret igen. Det kan derfor på ingen måde anbefales. Hvis du derimod ønsker at skifte a-kasse på et tidspunkt, f.eks. i forbindelse med et jobskifte eller andet, så skal du blot gøre din nye a-kasse opmærksom på det. De sørger derefter for at få dig overflyttet fra din gamle a-kasse til din nye, og du skal altså IKKE selv gøre noget.
Tænk over det. Hvad vil der ske, hvis du blev opsagt fra dit job i morgen? Ville du kunne sidde økonomisk i det, hvis du går fra en fast stilling med en fast løn, pension osv., til kontanthjælp? Eller ville det hjælpe dig væsentlig mere, hvis du fik dagpenge, hvor satsen er væsentlig højere. Det rigtige svar for de fleste vil nok være det sidste. Det kan betyde, du ikke skal sælge bilen, flytte i mindre lejlighed eller hus, at dine børn stadig kan have fritidsaktiviteter, at du stadig kan betale af på din gæld, hvis du har sådan en og måske endda stadig har råd til en ny kjole eller et par nye sko i ny og næ. Gør dig selv de overvejelser, tal med din omgangskreds og hør, hvor de er, søg på nettet og se, hvilken a-kasse, der passer bedst til dig, og hvis du ikke allerede er i en a-kasse, så bør du gøre det, især efter du har læst det her. For din egen og din økonomiske sikkerheds skyld.
